Konkurrencerådet har haft store betænkeligheder ved den hidtidige informationsudveksling mellem deltagerne i Handelsudvalget. Deltagerne er konkurrerende skovejere, virksomheder, og brancheforeninger, der handler med træ.
Deltagerne i Handelsudvalget har bl.a. udvekslet detaljerede og fortrolige oplysninger om danske og udenlandske priser på træ og forventningerne til fremtidige priser på træ.
Kontorchef i Konkurrencestyrelsen Frederik Bork forklarer:
- Informationsudveksling mellem konkurrenter om fx priser og rabatter er som hovedregel forbudt. Det skyldes, at den enkelte virksomhed har mulighed for at tage hensyn til oplysninger fra konkurrenterne, når virksomheden fastsætter sine egne priser, rabatter mv. Dermed kan væsentlige konkurrenceparametre blive ensrettet, og det skader konkurrencen.
I den nye aftale med Konkurrencerådet har deltagerne i Handelsudvalget accepteret en række betingelser for, hvordan de fremover udveksler informationer med hinanden og med andre konkurrenter. Deltagerne har bl.a. forpligtet sig til:
Med tilsagnsaftalerne betragter Konkurrencestyrelsen sagen som afsluttet.
For yderligere information kontakt kontorchef Frederik André Bork (7226 8013).