Søg uopfordret: Kontorelever

03. juli 2008

Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du konstant bliver udfordret? Så vælg at tage din uddannelse i Konkurrencestyrelsen.

Kontorelev

Vil du gerne have en uddannelse indenfor offentlig administration, så er Konkurrencestyrelsen det helt rigtig sted. Vi har hele tiden fire elever under uddannelse.

Du får en god og alsidig uddannelse i offentlig administration, en elevuddannelse der indeholder mange forskellige udfordringer, gode muligheder for faglig og personlig udvikling og et moderne IT-arbejdsmiljø.

Uddannelsen veksler mellem praktik hos os og i alt 15 ugers skoleundervisning på Niels Brock Handelsskole i København, inkl. en studietur til Bruxelles. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve.

Du starter din uddannelse hos os 1. september. Hvis du er interesseret, så send en ansøgning allerede i februar/marts måned, da vi normalt har opslag i marts/april måned.

Du

Du har en relevant uddannelse eller regner med at bestå den 2-årige hg, hhx eller studentereksamen suppleret med handelsskolens 18 ugers kursus senest til sommer. Du er faglig dygtig, service- og samarbejdsorienteret, fleksibel, har et stort engagement og gåpåmod. Derudover er du god til at formulere dig på både skrift og i tale.

Vi

Vi kan tilbyde et uhøjtideligt, dynamisk åbent miljø – ofte teambaseret arbejde – og med stor selvstændighed i hverdagen. Tingene foregår tit i højt tempo, og vi har løbende mange bolde i luften. Vores hverdag er præget af humor og en positiv indgangsvinkel til kollegaer og nye udfordringer. Derfor sætter vi samarbejdsevner højt.

For yderligere oplysninger kontakt afdelingsleder Birgit Petersen, tlf. 72 26 80 47.

Se mere om de forskellige centre

Mere om udviklingsmulighederne i Konkurrencestyrelsen

Generelt

Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT. Månedslønnen for elever over 18 år er 11.621 kr. pr måned og 17.254 kr. pr. måned, hvis du er fyldt 25 år pr. 1. marts 2008. Herudover vil du være omfattet af styrelsens resultatlønsordning. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Alle interesserede uanset alder, køn og etnisk baggrund opfordres til at søge.

Har du lyst til at være elev i Konkurrencestyrelsen, så send eller mail din ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser til rekruttering@remove-this.ks.dk eller til Konkurrencestyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V.