Pressepolitik

Konkurrencestyrelsen udsender en pressemeddelelse for alle sager, som er afgjort af Konkurrencerådet, samt i forbindelse med styrelsesafgørelser, som skønnes at have offentlighedens interesse. Pressemeddelelser udsendes samme dag, som afgørelsen er truffet.

I store sager eller sager af principiel betydning, der afsluttes med bødevedtagelse eller bøde ved dom, udsender Konkurrencestyrelsen ligeledes en pressemeddelelse.

På Energitilsynets område udsendes der pressemeddelelser om afgjorte sager, som vurderes at have offentlighedens interesse.

Kontrolbesøg/”dawn raids”

Konkurrencestyrelsen orienterer ikke om kontrolbesøg hos virksomheder – hverken før, under eller efter kontrolbesøget.

Ved kontrolbesøg lægger Konkurrencestyrelsen afgørende vægt på fortrolighed og hensynet til ikke at eksponere virksomheder unødigt. Vi kan derfor hverken kommentere eller be-/afkræfte kontrolbesøg.
Læs mere om kontrolbesøg

Politianmeldelser/sager hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK)

I sager som kan være strafbare, anmelder Konkurrencestyrelsen de pågældende  virksomheder til politiet, dvs. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). SØK rejser i givet fald tiltale ved domstolene.

Konkurrencestyrelsen orienterer ikke offentligheden, hvis der foretages politianmeldelse i sager. Af hensyn til efterforskningen i konkrete sager hverken kommenterer eller be-/afkræfter vi, om der er foretaget politianmeldelse, eller om sagen fortsat behandles af styrelsen.

Verserende sager

Konkurrencestyrelsen er meget tilbageholdende med at udtale sig om verserende sager. I sager, der i forvejen er kendt i offentligheden – fx fusionssager – er det muligt at få en udtalelse om procesforløbet, men som hovedregel angiver vi ikke et præcist tidspunkt for, hvornår en afgørelse vil blive truffet.