Internationalt samarbejde

EU’s udbudsregler

Konkurrencestyrelsen deltager i EU-samarbejdet både i Råds- og Kommissions regi, herunder forberedelsen af nye retsregler. Herudover har styrelsen til opgave at gennemføre EU’s udbudsregler i dansk ret.

Nordisk samarbejde

Konkurrencestyrelsen samarbejder med de centrale udbudsmyndigheder i de øvrige nordiske lande. Der afholdes møde hvert halve år, hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og drøfte sager og emner af fælles interesse. Herudover foregår der et løbende samarbejde om konkrete spørgsmål.

Public Procurement Network – PPN

Konkurrencestyrelsen har taget initiativ til etableringen af et netværk mellem en bred kreds af europæiske lande, det såkaldte Public Procurement Network. Netværket har til formål at styrke anvendelsen og håndhævelsen af udbudsreglerne ved gensidig erfaringsudveksling og uformel klagebehandling. Netværket mødes en gang om året.

WTO

Konkurrencestyrelsen følger forhandlingerne om WTO’s Indkøbsaftale og de bilaterale aftaler.